Profil


Historie:

Velkommen til Rene´s Biler A/S i Næstved. Vi har drevet bilforretning i Næstved i mere end 45 år. Vi har, som årene er gået, fundet en niche, hvor vi mener, vi er bedst. Faktisk et skridt foran vores nærmeste konkurrenter, nemlig handel med nye og nyere brugte person og varebiler.

Forretningen blev etableret i 1965 af Egon Jørgensen. I 1985 overtog sønnen Rene Jørgensen. Efter ca. 25 travle og udfordrende år i branchen, har Rene valgt at trække sig fra den daglige drift og har overladt rorpinden til firmaets nye medindehaver, Martin Baad.

Vi driver i dag en moderne mindre brugtbilforretning med eget mekanisk værksted.

Med eget værksted, pladeværksted og klargøring har vi muligheden for at imødekomme alle opgaver, og har herved en enestående chance for at betjene dig som kunde bedst muligt. Det hele under et tag.

Hvorfor vælge os:

Kun det bedste er godt nok! Vi tilsigter derfor, at du som kunde skal få oplevelsen af, at du har med seriøse branchefolk at gøre, der hver dag stræber efter at blive dygtigere og mere kompetente i målet på at blive de bedste i sit fag. Hvad enten du køber ny eller nyere brugt bil, handler det udelukkende om troværdighed, tryghed, seriøsitet, og det at have respekt for de mennesker, der skaber forretningsgrundlaget for vores forretning. Handler du bil hos os, handler du bil i ledtog med købeloven. Vi giver helt op til 12 måneders garanti.

Vi skaber relationer og knytter bånd. Et værkstedsbesøg og en autoreparation er en tillidssag.

Er du kunde på vores værksted, er du trådt ind i vores eget lille mekaniske univers. Det er her vores ubetingede mål at sikre, at du som kunde føler dig tryg, vel orienteret, og ikke mindst ser os, som en kompetent, seriøs samarbejdspartner, som du trygt og roligt kan overdrage din bil til, hver gang.

Vi er først rigtig tilfredse, når du som kunde er tilfreds. Vi ser vore kunder, som vores visitkort udad til.

Hvad byder fremtiden:

Vi arbejder målrettet og struktureret på at tilpasse forretningen de nye krav, der møder os i et evigt bevægeligt marked, hvor nye muligheder gør sin daglige entré. Vi vil være på forkant. Vi vil være et brand, der ud over det danske land er kendt for sin seriøse tilgang til det, at handle med biler og herved levere en oplevelse i særklasse, der sikrer, at du som kunde kommer igen. Vi lever af tilfredse kunder, også i fremtiden.

Det handler om tillid, vi gør en forskel.

Rene
Rene
26 88 60 00

Martin
Martin
29 86 34 00

Udviklet af Bilinfo